Odense

Odense Havn

Vi føler det nærmest som et overgreb!

Odense Havn (100% ejet af Odense Kommune) vil endnu engang udvide i nabokommunen Kerteminde, én af landets mindste kommuner.

Udvidelsesplanerne omfatter 1 mio m2 syd-vest for Munkebo i naturudlagt område og 1 mio m2 via inddæmning af Odense Fjord ved Munkebo samt helt ny og dybere sejlrende. Odense Fjord er Fyens største naturområde og Danmarks største lavbundsfjord med beskyttet natur, Natura2000 og en sårbar økologisk tilstand.

Odense Kommune overtog det tidligere Lindøværft i Munkebo og siden da har havnen udvidet ad flere omgange og senest i 2020 med 400.000 m2 inddæmning – med øgede gener for den omkringliggende natur, beboere i Munkebo by og omegn, samt ændret bosætning grundet de mange udenlandske gæstearbejdere.

Konsekvenser af den seneste udvidelse er ikke undersøgt, og de revurderede miljøgodkendelser følger VVM fra 2012. Vi oplever, at Munkebo og omegn nærmest er ikke-eksisterende for Odense Havn (Odense Kommune), hvor havnen samt enkelte af dens lejere – primært skibsreparationsværftet Fayard og skrot og genvindingsvirksomheden HJHansen – kan støje og svine døgnet rundt. Vores lille kommune skal føre tilsyn og lave miljøgodkendelser. Et meget ulige magtforhold og i mange tilfælde på det nærmeste dikteret af ”storebror”.

Munkebo er med sine knap 5.500 indbyggere ikke nogen lille by, og havnen er med sin nuværende størrelse totalt fejlplaceret. Vi har for længst overskredet tålegrænsen. En yderligere udvidelse har ødelæggende konsekvenser for Odense Fjord, Kerteminde kommune og dens borgere. 


Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *