Esben Fog er en af de få embedsfolk, der tør stille sig frem. Som relativt nyslået pensionist har han nemlig ikke længere noget at tabe. Han får sin folkepension, uanset hvad.
Men det var ikke hans oplevelse som kommunalt ansat.
»Der er ikke fuld ytringsfrihed for offentligt ansatte, hvis vi stadig vil beholde vores job,« siger han.
I 38 år var han som arkitekt en del af byplanlægningen i Odense. Derfor kender han alt til, hvordan politiske ønsker og dagsordener kan presse fagligheden. Det er de oplevelser, han nu fortæller om.
Oplevet selvcensur
Principielt er Esben Fog tilhænger af systemet, hvor embedsværket står for de faglige vurderinger, men det er politikerne, der træffer beslutningerne på baggrund af det faglige grundlag, embedsværket har bragt frem.
»I den ideelle verden mødes de i en fin symbiose, men tit oplever man som embedsmand, at det er usaglige forhold, der gør sig gældende,« siger han.
Det politiske pres er ikke nødvendigvis åbenlyst, men finder ofte sted mere subtilt.
»Jeg oplevede en enormt stor selvcensur i forvaltningen, hvor det gjaldt om at sikre sig politisk lydhørhed.«
Selv oplevede han flere gange, at hans faglige vurderinger blev udvandet, før de nåede politikernes beslutningsbord.
»Jeg har flere gange i de store sager oplevet, at væsentlige pointer i vores faglige vurderinger er blevet ændret, blødt op eller slettet, når de gik gennem cheferne på vej til det politiske beslutningsbord. Ikke nødvendigvis, fordi cheferne var fagligt uenige, men fordi de faglige vurderinger ikke var politisk gangbare,« siger han.
Esben Fog var som arkitekt og byplanlægger i Odense Kommune med til at omdanne Odense Havn fra havn til bymiljø.
Foto: Robert Wengler/Ritzau Scanpix.
Esben Fog blev pensioneret i 2019, men var tilknyttet Odense Kommune som konsulent i en periode derefter. Han har altid været ret åbenmundet om problematikken, men han har ikke tidligere fortalt om sine oplevelser i et interview.
I 2017 beskrev han i et debatindlæg i Dagbladet Information, hvordan faglige vurderinger ofte blev skåret til, så de passede med det, de ledende politikere i kommunen forventede.
»De menige politikere får – i bedste fald – et ufuldstændigt grundlag at træffe beslutninger på. I værste fald et forkert grundlag. Det er et demokratisk problem, som vi burde tage meget mere alvorligt,« skrev han dengang.
Modsatrettede interesser
Når Esben Fog skal pege på et område, hvor han oplevede det politiske pres som særligt stort, var det udviklingen af større byggeprojekter.
»Her var der tit meget modsatrettede interesser på spil,« siger han.
Han opremser dem: Boligudviklerne, som ønskede at bygge så tæt og højt som muligt. Politikerne, der ønskede vækst og flere arbejdspladser til kommunen, og som derfor til en vis grad var klar til at føje boligudviklernes ønsker. Og så var der byplanlæggernes indvendinger.
»Der er masser af evidens for, at det ikke altid giver de bedste levevilkår for dem, der skal bo i byen. At der er brug for rum, luft og grønt mellem boligerne. Men det var svært at få det hensyn bragt frem til beslutningsbordet. Det var en kamp, som vi ikke altid vandt,« siger han.
Netop problemet med politisk pres på de kommunale embedsmænd sætter en ny undersøgelse fra akademikerfagforeningen DM spot på. Epinion har gennemført undersøgelsen blandt flere end 1.200 af DMs kommunalt ansatte medlemmer. Hver tredje af disse beretter, at de »meget ofte«, »ofte« eller »en gang imellem« oplever pres for at ændre faglige betragtninger i oplæg til deres overordnede.
Mere end hver fjerde oplever et pres for at udelade faglige betragtninger, ligesom en fjerdedel tilkendegiver, at de »meget ofte«, »ofte« eller »en gang i mellem« vælger at agere på presset og ændre en faglig betragtning af hensyn til et oplevet politisk ønske.
Michael Gøtze, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, kalder undersøgelsen en bekræftelse af, at »det er et strukturelt problem«.
»Vi har tidligere talt meget om enkeltsager, hvor en enkelt politisk chef er kommet til at presse for hårdt, så medarbejderen slipper sin faglighed. Vi er nødt til at se dette som et indbygget problem – også ude i kommunerne, som jo er den vigtigste del af den offentlige sektor, fordi der er så tæt borgerkontakt,« siger han og understreger:
»Det er ikke bare smuttere – det er noget, der går igen og på tværs.«
Den gode chef har ændret profil
Situationen er ikke ny. Men Esben Fog er ikke tvivl om, at problemet voksede i den årrække, han var embedsmand.
»Den gode chef var engang den fagligt dygtige chef. I dag er den gode chef én, der kan agere i det politiske system og spille sine kort rigtigt. Og de beslutninger, som den sidste chef tager, er ikke nødvendigvis de bedste beslutninger set ud fra et fagligt synspunkt og set ud fra borgernes synspunkt,« siger han i dag.
Den nuværende ledelse i By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune forholder sig ikke konkret til Esben Fogs oplevelser. Både den administrerende direktør og den nuværende byudviklingschef er kommet til, siden Esben Fog gik på pension.
Men forvaltningens administrerende direktør, Erik Jespersen, understreger i et skriftligt svar til Berlingske, at man som kommunal embedsmand er underlagt »en både faglig og politisk logik«, og at de altid »i det nuværende arbejde i forvaltningen – arbejder for at klæde politikerne bedst muligt på til, at de kan træffe deres beslutninger«.
»Det gør vi ud fra dybt fagligt funderede beslutningsgrundlag og i respekt for politisk fastsatte mål og tidligere politiske beslutninger,« udtaler han.